Om os

Velproduceret, håndlavet design ligger dybt i vores danske dna, og mange af os bor med designklassikere, vi har arvet fra generationerne før os. Den tradition eksisterer kun, fordi håndværket holdes i hævd og sikrer, at ressourcer og den menneskelige knowhow bliver bragt videre. Godt håndværk med iboende historier som kun mennesker kan skabe, giver livet mening.

Håndlavet i Danmark

Alle vores vaske er derfor skabt i hånden af dygtige gørtlere her i Danmark, som efter mange års erfaring, med en nænsom tilgang, indgående indsigt og respekt for materialernes kvaliteter, får det bedste frem i dem. Det fremtidssikrer faget, så det ikke uddør. Og fremtidssikrer hvert produkt.





Hos ONO er vi samtidig stolte af, at alle vaske i vores kollektion er lavet i massive materialer som messing, kobber og stål, som vil ældes med ynde i takt med det liv, der leves omkring dem. Den gode fest, hverdagens ritualer og jord fra gode råvarer sætter alt sammen sine spor med sæsonernes kommen og gåen. Sammen med materialernes iboende historier, vidner de spor om livets gang, og en fælles forståelse for vigtigheden af dengang og nu.